Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser, der betragtes som en del af aftalegrundlaget mellem køber og Silkeplanter.com, er gældende for alle leverancer og tjenesteydelser fra Silkeplanter.com i det omfang, de ikke er fraveget ved anden skriftlig aftale.

1. Katalogpriser
Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms ab Silkeplanter.com's pakkelager i Helsingør. Priser i parantes er angivet i danske kroner inkl. moms ab Silkeplanter.com's pakkelager i Helsingør .
Ved køb under DKK. 1.000,- ekskl. moms (DKK. 1.250,00 inkl. moms) tillægges ekspeditionsgebyr på DKK. 120,- ekskl. moms (DKK. 150,00 inkl. moms).

2. Korrespondance ved køb
Al korrespondance mellem køber og Silkeplanter.com er skriftlig og foregår via hjemmesiden www.silkeplanter.com's bestillingssystem eller pr. e-mail via hjemmesidens kontaltformular.

3. Bestilling
Forespørgsel vedrørende bestilling kan ske ved at kontakte Silkeplanter.com på telefon: +45 2344 4667.
Alle bestillinger skal ske skriftligt via vort online bestillingssystem eller via e-mail.
Når bestilling er modtaget fremsender Silkeplanter.com en ordrebekræftelse via e-mail. Ordrebekræftelsen indeholder alle nødvendige oplysninger og betragtes som gensidig accept på handlens indgåelse. Købelovens bestemmelser er gældende.
Salg til Færøerne og Grønland sker kun mod forudbetaling af de bestilte varer samt fragt.

4. Betalingsbetingelser
Netto kontant ved levering. Såfremt Silkeplanter.com's faktura er anført en "sidste rettidig betalingsdag", er denne dato absolut sidste frist for rettidig betaling.

5. Fakturering
Som standard fremsender Silkeplanter.com ikke papirfaktura med almindelig brevpost. Ved køb fremsender Silkeplanter.com faktura som PDF-fil til kundens e-mail adresse. Mod gebyr på DKK. 30,- ekskl. moms (DKK. 37,50 inkl. moms) kan papirfaktura fremsendes med almindelig brevpost. Såfremt papirfaktura ønskes fremsendt ned almindelig brevpost skal dette oplyses ved bestilling. Gebyr på DKK. 30,- ekskl. moms (DKK. 37,50 inkl. moms) opkræves såfremt faktura ønskes fremsendt til Læs Ind-bureau (EAN-nummer fakturering).
For at læse og udskrive fakturaen i PDF format kræves programmet Adobe Reader. Du kan downloade programmet gratis her Hent Acrobat Reader

6. Procedure ved for sen betaling
Af Silkeplanter.com's fremsendte faktura fremgår denne sidste rettidige betalingsdag. Efter denne dato beregnes renter i.h.t Renteloven.
Ved fortsat manglende betaling fremsender Silkeplanter.com rykkerskrivelser pr. e-mail. Gebyr for rykkerskrivelse er kr. 100,00.

7. Kontantsalg og ejendomsret
Som anført i afsnittet om "Betaling" sker levering under forudsætning af kontant betaling ved leveringen. En aftale om, at rettidig betaling af købesummen anses for sket, såfremt hele købesummen er betalt indenfor en kortere frist efter leveringsdagen (sidste rettidige betalingsdag), betragtes ikke som en kreditaftale. Ejendomsretten til det solgte forbliver Silkeplanter.com's, indtil hele købesummen er betalt, hvorfor køber indtil da er uberettiget til at udleje, pantsætte eller på anden lignende måde disponere over det solgte. Betales købesummen ikke rettidigt, er Silkeplanter.com berettiget til via fogedretten at tage det solgte tilbage. Køber forpligter sig til at betale alle omkostninger, herunder gebyrer og salærer til advokat, inkassobureau m.v.

8. Levering og leveringspriser
Alle vare leveres ab Silkeplanter.com's lager i Helsingør og levering sker for købers regning og risiko. Såfremt køber ikke har instrueret specielt, sker leveringen enten med Silkeplanter.com's egen bil, Post Danmark eller ufranko med Danske Fragtmænd. Ved alle leveringer vil Silkeplanter.com anvende den for kunden mest fordelagtige leveringsform. Leveringsomkostningerne vil afhænge af forsendelsens størrelse og det geografiske område varen skal leveres i.
Såfremt bestillingen leveres med Silkeplanter.com's egen bil eller med Post Danmark, fakturerer Silkeplanter.com leveringsomkostningerne direkte til køber. Minimum leveringsomkostninger er DKK. 120,- ekskl. moms (DKK. 150,00 inkl. moms). Silkeplanter.com opkræver ikke porto.
Større bestillinger leveres enten med Silkeplanter.com's egen bil eller sendes ufranko med Danske Fragtmænd. Leveres bestillingen med Post Danmark eller Silkeplanter.com's egen bil, fakturerer Silkeplanter.com leveringsomkostningerne direkte til køber. Leveres bestillingen ufranko med Danske Fragtmænd, vil leveringsomkostningerne blive faktureret af Danske Fragtmænd direkte til køber.
Ved modtagelsen - og inden modtager kvittere over for Silkeplanter.com's chauffør, pakkeposten eller Danske Fragtmænd - skal modtager sikre sig at det leverede ikke er skadet. Ligeledes skal modtager sikre sig at antal kolli (pakker) stemmer overens med enten antal kolli på fragtbrevet eller det man kvittere for hos Silkeplanter.com's chauffør og Post Danmark. Ved synlige skader (fragtskader) og manglende kolli skal indsigelse anføres på fragtbrevet eller i forbindelse med kvitteringen hos Silkeplanter.com's chauffør og pakkeposten. Er det bestilte ødelagt og derfor ubrugeligt, skal modtager nægte modtagelsen. Har modtaget ikke gjort indsigelser/anmærkninger i forbindelse med modtagelsen eller er det bestilte ikke mægtet modtaget vil skader efterfølgende blive betragtet som selvforvoldte og dermed ikke omfattet af reklamationsretten.
Er køber eller købers repræsentant ikke til stede på leveringsadressen på leveringstidspunktet og/eller afhenter køber ikke efterfølgende det bestilte hos Post Danmark/Danske Fragtmænd og det bestilte i den anledning returneres til Silkeplanter.com, sker genfremsendelsen for købers regning. Særskilt faktura på genfremsendelsen fremsendes til køber.

9. Leveringstid
Silkeplanter.com er ikke lagerførende på alle varer. For at holde omkostningsniveauet og dermed salgsprisen nede, hjemtages en stor del af sortimentet på bestilling. Leveringstiden vil derfor være minimum 14 dage fra den dato hvor Silkeplanter.com modtager en online-bestilling. Til Færøerne og Grønland må påregnes en forlænget leveringstid.

10. Reklamation
For handelskøb er der 12 måneders reklamationsret på alle produkter. For forbrugerkøb er der 24 måneders reklamationsret på alle produkter. Reklamationsretten betyder, at de som kunde kan klage over fejl og mangler ved produktet som er
opstået inden for reklamationsperioden. Der skal reklameres inden for rimelig tid efter manglen er konstateret. Reklameres der inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Det er dog en forudsætning at eventuelle mangler ikke er opstået som følge af fejlagtigt brug af planterne eller af evt. anden skadeforvoldende adfærd.
Da der konstant foregår produktudvikling på vores planter, kan det ikke forventes at planter bestilt af flere omgange over tid er helt ens i udførelse og udseende. En sådan forskellighed er ikke en fejl eller mangel ved produktet.
Såfremt der fra Silkeplanter.com er fremsendt varer der efter købers opfattelse ikke er i overensstemmelse med det bestilte, skal køber inden 14 dage fra modtagelsen fremsende skriftlig reklamation (evt. pr. e-mail) til silkeplanter.com. Undlader køber at reklamere eller overskrides fristen på 14 dage, betragtes leverancen som værende accepteret af køber og kan derfor ikke ombytte eller returnere de leverede varer.
Ved reklamation inden for reklamationsperioden, yder Silkeplanter.com selvfølgelig fuld support i henhold til gældende lovgivning.
Send os en e-mail med en beskrivelse af problemet. Vi vil pr. e-mail meddele hvordan reklamationen efterfølgende håndteres.
Reklamationer sendes franko med Danske Fragtmænd. Forsendelser sendt ufranko eller pr. efterkrav vil ikke blive modtaget. Såfremt det indsendte produkt er behæftet med en reklamationsberettiget fejl eller mangel, refunderer Silkeplanter.com rimelige fragtomkostninger. Skyldes den anførte fejl og mangel derimod en fejlbehandling af produktet (en ikke reklamationsberettiget fejl og mangel), dækkes fragtomkostningerne til og fra Silkeplanter.com ikke.

11. Modregning
Køber er ikke berettiget til at modregne med eventuelle modkrav, som ikke er anerkendt af Silkeplanter.com.

12. Ansvarsbegrænsning
1. Et erstatningskrav over for Silkeplanter.com kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
2. Silkeplanter.com hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved det solgte.

13.Disclaimer
Silkeplanter.com forbeholder sig ret til, uden varsel, at foretage ændringer af websiden og dennes indhold.
Informationer på websiden er gengivet så nøjagtigt og ajourført som muligt, men Silkeplanter.com fraskriver sig ethvert ansvar for enhver skade og ethvert tab, såvel direkte som indirekte, som følge af, at indholdet på websiden er fejlagtigt, ufuldstændigt, unøjagtigt eller vises på en forkert måde.
Silkeplanter.com tager forbehold for prisændringer, udgåede produkter samt for eksterne leverandørers oplysninger. Silkeplanter.com tager desuden forbehold for forsinkelser, der skydes Post Danmark, Danske Fragtmænd eller andre transportørers håndtering af forsendelser.

14. Håndtering af persondata
Ingen personlige oplysninger, som silkeplanter.com registrerer i forbindelse med en forespørgsel eller en bestilling af produkter, bliver på noget tidspunkt overdraget eller solgt til tredjemand. Kundedata er kun tilgængelige for silkeplanter.com.
I forbindelse med en forespørgsel anmoder vi om navn, adresse, postnr., by, telefonnr. og e-mail. Ved bestilling af produkter udbeder vi os navn/firmanavn,
CVR-nr./EAN-nr., hjemsted, leveringsadresse, evt. kontaktperson, telefonnr. og e-mail. Disse informationer bruges udelukkende til kundekontakt og behandling af ordre. Informationerne transmitteres og lagres elektronisk i ukrypteret form og gemmes efter de på området gældende regler i fem år. Der registreres ingen andre personfølsomme oplysninger.

15. Immaterielle rettigheder
Samtlige immaterielle rettigheder herunder ophavsret, varemærke samt alle øvrige rettigheder til websiden tilhører Silkeplanter.com.
Materiale tilgængeligt på denne webside må downloades til ikke kommercielt og personligt brug forudsat, at samtlige disse rettigheder respekteres. Indholdet på denne webside, herunder tekst og billeder, må ikke på nogen måde anvendes til offentligt eller kommercielt brug, uden forudgående skriftligt samtykke fra Silkeplanter.com.

16. Virksomheden
Silkeplanter.com ApS er et selskab under

Hellebæk ApS
Sjølundsparken 52
DK-3150 Hellebæk
CVR-nr. 28 86 85 61
Bank: 9307-0000287520
IBAN: DK0493070000287520


Silkeplanter.com  /  Marts 2008.
Copyright © 2008  -  Disclaimer